Fra kommende sæson tilbyder vi et nyt hold – træningsfællesskabet.
Konceptet for holdet er træning for forældre, hvor børnene (store som små) så vidt muligt bliver tænkt med ind som ”vægt” og ellers kan være med på sidelinjen og lege.
Ideen med holdet er at lave et trænings-fællesskab, som gør det muligt, at man som forælder kan få trænet sammen med andre ligesindede.
Dvs. der er plads til at børnene kan være med, at man går til og fra træningen og at man tilpasser øvelser ud fra sit udgangspunkt.
Træningen er et lækkert mix af styrketræning, crossfit, elementer fra gymnastikverdenen samt en leg nu og da.
Vi står klar med god musik, sjove programmer og højt humør til sæsonstart.
Ps. Det er ikke et krav at have et barn med for at være en del af træningsfællesskabet.
NB: Ved tilmelding til holdet kommer man på en venteliste. Du/dit barn
er først tilmeldt holdet, når du har modtaget en bekræftelsesmail og
oprettet en bruger/logget ind på holdet.